29 marts

Camping: Silverwood Lake, Los Angeles

I udkanten af stor-Los Angeles ligger Silverwood Lake State Recreation Area. Tæt ved i Californien betyder 125 km til centrum af Los Angeles og 1,5 times kørsel. Silverwood Lake SRA-parken ligger ved highway 138, 17 km øst for Interstate 15 eller 30 km nord for San Bernardino via highway 18 og highway 138.

Highway 138 fører til Silverwood Lake State Recreation Area.

Silverwood Lake blev til virkelighed, da Cedar Springs dæmningen blev bygget. Silverwood Lake søen ligger 1.100 meter over havet og er et vandreservoir for storbyen Los Angeles. Parken omkring søen har vandrestier og der er sandstrande og picnicområder.


Silverwood Lake State Recreation Area har båderampe, picnicområde med grill og sani-dump. Ved søen er der en butik, telefon og et lille besøgscenter. De godt 100 pladser på campingpladsen har bord/bænk og bålsteder. Der er fælles faciliteter med skylletoiletter og brusere.
En overnatning koster 20$.

Silverwood Lake SRA.

Silverwood Lake SRA-campingpladsen.



Vis stort kort

Google / GPS koordinater på Silverwood Lake SRA
34.287769, -117.354777‎ / +34° 17' 15.97", -117° 21' 17.20"

14 marts

Hvor langt skal I køre?

Miles efter miles. Kilometer efter kilometer. Masser af asfalt under hjulene og landskaberne glider forbi. Fra radioen flyder blid countrymusik med Garth Brooks og fylder bil-delen og bo-delen i motorhomet. Masser af familiesnak og godt humør. Den halv liter store kaffekop er fyldt og står i holderen. Det er ferie, men det hele opleves gennem forruden. Er det den rigtige måde at holde ferie i autocamper/motorhome i Canada og USA?

Motorveje, landeveje og biveje. Er det sådan Canada og USA skal opleves. Nej. Ikke hvis I vælger at køre motorhome.

De vigtigste argumenter for at vælge en ferie i motorhome er
• For at bruge faciliteterne om bord.
• For at køre få kilometer.
• For at have tid til naturen.
• For at have tid til livet på campingpladserne.

Hvor langt skal I køre?
Jeg plejede tidligere at anbefale folk at køre mellem 150 til 250 km i snit om dagen. Hellere det første end det sidste. Det bliver hurtigt til mange kilometer på en tur gennem canada og USA.

4.000 kilometer på 20 dage lyder ikke af meget og burde kunne fungere. Det er ”bare” 200 km i snit om dagen. Udfordringen består i at 10 af de 20 dage er det oplevelser der står på programmet. De dage skal der slet ikke køres. Så bliver det 4.000 km på 10 dage eller 400 km om dagen – det er for meget.

I dag er min anbefaling 100 til 200 kilometer i snit om dagen. Jeg er godt klar over at det for mange vil være svært at holde sig til ”kun” 100 km i snit om dagen. Det er første og måske eneste gang at de besøger Canada eller USA og vil gerne nå så meget som muligt. En faldgrube som er nem at falde i.

Det er vigtigt at prioritere og så bruge de redskaber som internettet tilbyder. Maps.google.com er et super værktøj til at udregne afstande og køretider. Regn altid med at I kører 20% mere end den direkte rute mellem A og B.

Den sværeste øvelse
Vigtigt at vælge fra. Det er den sværeste, men vigtigste opgave før en ferie. Det giver en bedre oplevelse, bedre indsigt og helt klart en bedre ferie.

Se mere om kør-selv-forslag i USAMyPlanets hjemmeside.

Se mere om kør-selv-forslag i CanadaMyPlanets hjemmeside.

08 marts

Camping: Malibu Creek State Park, Californien

Tæt ved Los Angeles, men dybt inde i Santa Monica Mountains ligger en statsparks, der gemmer på en ganske udmærket campingplads. 40 km nordvest fra centrum af Los Angeles ligger Malibu Creek State Park. Parken nås nemt fra Highway 101. Der er kun seks km via Las Virgenes/Malibu Canyon Road. Det er også muligt at køre via Canyon Road fra Malibu (Highway 1 / Pacific Coast Highway) og nå til statsparken.

Er vi i Korea, Mexico eller på en fremmed planet? Området ved Malibu Creek State Park var i en årrække ejet af 20th Century Fox Studios, der brugte landskaberne som kulisse til filmoptagelser. M*A*S*H og Abernes Planet er optaget her.

Vi havde plads 40 på campingpladsen i Malibi Creek State Park. Der var skylletoiletter og brus. En overnatning kostede $32.

Den dag i slutningen af juli, hvor vi overnattede på campingpladsen var der udsolgt kl. 18.00. Det er muligt på www.reserveamerica.com at reservere en plads.
Malibu Creek State Park.


Vis stort kort

Maps Google GPS koordinater på Malibu Creek State Park, Californien
34.094632, -118.712275 +34° 5' 40.68", -118° 42' 44.19"

03 marts

Camping: Anaheim Harbor RV Park, Los Angeles

I sommeren 2008 skulle vi til USA og køre motorhome. Vi skulle til Los Angeles og besøge Disneyland, så jeg havde undersøgt hvilke muligheder der var for camping tæt ved Disney-parken. Der var tre campingpladser indenfor få km fra Disneyland. Via Google Earth og tjek af hjemmesider faldt vores valg på Anaheim Harbor RV Park 1,5 km fra parkens indgang (20 minuters gang).
Selvom der er palmer er Anaheim Harbor RV Park ikke den mest spændende campingplads. Det er en stor asfalteret parkeringplads, hvor der ikke er langt mellem de parkerede motorhomes, men pladsen ligger midt i metro Los Angeles og ikke langt fra Disneyland. Den var pæn og ren, så vi var tilfreds med vores valg.
Pris pr. overnatning $55. Pladsen har swimmingpool, fine toilet- og badefaciliteter, trådløs internet plus mulighed for at vaske tøj. Der er mulighed for full hook-ups (el, vand og afløb). Perfekt for et besøg i Disneyland.
Læs mere om Anaheim Harbor RV Park og bestil plads på campingpladsens hjemmeside.


Vis stort kort

Maps Google GPS koordinater på Anaheim Harbor RV Park
33.820052, -117.914958 +33° 49' 12.19", -117° 54' 53.85"